Sådan forlænger du din striktrøjes levetid

Sådan forlænger du din striktrøjes levetid

Mine tips: Sådan forlænger du din striktrøjes levetid

Det kolde vejr er på vej, og det betyder, at vi kan trække vores bløde strik frem fra skabet. Strik er ikke kun behageligt og varmt, men det kan også være utroligt stilfuldt. Men for at dine strikkede skatte kan holde sig smukke og bløde sæson efter sæson, er korrekt pleje afgørende. Her er nogle af mine og mest effektive tips til at pleje dine striktrøjer. 

1.  Brug vaskemiddel beregnet til uld 

Uldvaskemidler er specielt formuleret til at være ekstremt milde og skånsomme mod uldfibre. Almindelig vaskemiddel indeholder enzymer, som kan gå ind og ødelægge ulden. På webshoppen kan du finde ‘’Delicate wash’’ fra byoms, en effektiv probiotisk vaskemiddel (som er helt fri for konserveringsmidler og andre allergifremkaldende stoffer) som dit tøj vil elske. Kan også bruges til silke. 

byoms vaskemiddel og freshen up

byoms, delicate wash, 500 ml, før 149,- nu 119,- 

2. Brug gerne en vaskepose

Hvis du bruger en vaskemaskine, kan du med fordel placere din striktrøje i en vaskepose. Dette beskytter det mod eventuelle skader i maskinen og fastholder pasformen.  

3. Spring vasken over

Uld har ikke brug for (heller ikke godt af) at blive vasket for ofte. Spring vasken over og hæng dine striktrøjer udenfor, så det bliver luftet godt igennem. En kold vinterdag er perfekt mulighed for at få luftet dit uldtøj. 

Tip: Et uundværligt produkt, jeg er blevet stor fan er ‘’Freshen up’’ fra byoms. Det er en spray, som fjerner lugt fra alle tekstiler. Heriblandt dine striktrøjer.

Sådan fungerer den:

Spray på både forside/bagsiden af dit tøj. Det kan også være indvendigt, hvis du synes der er behov for det. Lad tøjet ligge/hænge og lad produktet virke. Efter 20 minutter vil de gode bakterier allerede gøre en forskel, så du vil opleve mindre lugt. Når der er gået 24 timer, vil du have den fulde effekt, som kan vare i helt op til otte dage. 

rosa strik og byoms freshen up spray

byoms, Freshen up, fra 159,- 

4. Vask i koldt vand 💦

Hvis din strik trøje er blevet beskidt og trænger til en vask, så skal du altid bruge koldt vand. Uanset om det er i hånden eller vaskemaskinen. Varmt vand kan få fibrene til at krympe og miste deres form. Vask i maks 30 grader. 

5. Brug en fnugfjerner 

Personligt synes jeg, at en elektrisk fnugfjerner fungerer bedst. Jeg har købt min i Elgiganten og den er super effektiv. Den fjerner små tråde/fnuller fra trøjen og giver dit strik et nyt og velplejet udseende. Uundværlig! 

6. Lav En Reparationskasse

Gem små rester af garn og nåle i en kasse, så du nemt kan reparere eventuelle huller eller tråde, der går løse.

 

Med disse plejetips kan dine strikkede favoritter holde sig bløde, smukke og varme i mange sæsoner fremover. Så ind i den kølige årstid, pak dig ind i din yndlings strik og nyd den hygge, det bringer med sig. 🍂☕️

FRI FRAGT OVER 500,-